Dine ørers oplevelse af et rum, er som regel ret anderledes end det, du får i kassen gennem en mikrofon. For at få en god optagelse, er et overordnet tip, at altid at have hovedtelefoner på, og lytte til dig selv og dine omgivelser selv gennem mikrofonen.
Er du i gang med at lave et interview med en atlet, kan det for lytterens indlevelse selvfølgelig være fedt at høre, at høre at man står i en gymnastiksal og interviewer vedkommende, men som studiespeak gennem en hel podcast bliver det enerverende at høre en stemme badet i rumklang – det lyder både uprofessionelt og kan sløre ordene, hvilket er anstrængende for lytteren. i længden
For at optage en god speak, er det generelt bedst at sidde i et rum, hvor der er så få refleksioner som muligt. Prøv at klappe hænderne sammen, højt, i det rum du sidder i lige nu. Er der meget ekko/rumklang? Prøv at gøre det igen inde i dit klædeskab. Kan du høre en forskel? Er rummet helt skidt, kan du arbejde med at dæmpe/isolere lyden i på mange måder. Lydisolering er dog et emne for sig, og ser man bort fra det, kan man komme rigtig langt ved at kende til nogle grundlæggende ting om mikrofonplacering og optageteknik. Her er 8 tips:
1. Hav altid hovedtelefoner på, så du kan høre dig selv / dit input og justere/bevæge dig eller mikrofonen, hvis der er behov.
2. Placer mikrofonen tæt på din mund, i en afstand af 15-30 cm. Udover at det naturligvis giver en følelse af nærvær hos lytteren, er den nære afstand til munden
også med til at du undgår at opfange for mange refleksioner fra rummet/genstande/vægge omkring dig. Er du i tvivl om den ideele afstand, kan du starte tæt helt på, og bevæge dig væk indtil du synes det lyder naturligt.
3. Vær opmærksom på hvad det er for en mikrofon du har (kondensator/dynamisk) samt dens karakteristik; hvor membranen sidder på mikrofonen, så du får den peget mod din mund. På kondensator mikrofoner skal du typisk tale ind i den fra siden, mens at det ved dynamiske mikrofoner næsten altid er toppen af mikrofonen. For mere information om dette, læs vores blogindlæg om mikrofontyper.
4. For at undgå pustelyde fra de såkaldte klusile konsonanter såsom ”P” ”B” og ”T”, bør du pege mikrofonen mod din mund skråt oppefra eller nedefra. Det anbefales også kraftig at bruge et såkaldt popfilter, der hjælper med at bremse lufttrykket fra disse lyde. Til nogle mikrofoner medfølger der også en overtrækshætte af skum, hvilket også fungerer som popfilter. Er du udendørs, brug ALTID en vindhætte.
Mikrofon m. popfilter. Har du ikke et ved hånden, eller strammer økonomien, kan du faktisk selv nemt lave et vha. en gammel ståltrådsbøjle og et par strømpebukser. Det finder du en guide til her.
5. Tal direkte ind i mikrofonen – høje frekvenser er meget retningsbestemte, og drejer du hovedet til siden mens du taler, vil det kunne høres.
6. Placer ikke mikrofonen op af hårde overflader såsom hårde vægge og bordplader. Disse reflekterer lyden meget, hvilket kan forværre kvaliteten af dine optagelser.
7. Har du et rum med mange refleksioner / rumklang, kan du med fordel sætte mikrofonen op inde i dit klædeskab og evt. proppe en dyne derind også.
8. Sørg for at indstille niveauerne på din recorder/lydkort korrekt. En god tommelfinger regel: Sørg for at dine peaks (der hvor lyden er højest) ligger på omkring -6db.
Tre eksempler på kondensator mikrofoner, der viser hvor varierede deres former og størrelser kan være. Her først et stereosæt Zoom XYH-5 (der medfølger en Zoom H5 recorder), en SE Electronics SE2200a II og til sidst en en Røde Lavalier clip-on.
Indstilling af niveauer
Du har sikkert oplevet, at der er en pære på dit lydkort/mikrofon/ i dit optagerprogram der lyser/blinker rødt ind i mellem (især hvis du har en kondensator mikrofon, der jo som nævnt er meget følsom). Dette er fordi, at inputtet er for højt, og at lyden overstyrer eller ”clipper” – og det lyder ikke rart. Det er heldigvis nemt løst ved at du skruer ned for inputtet på din recorder / dit lydkort, eller at du bevæger dig længere væk fra mikrofonen. Optager du direkte ind på computeren, så vær opmærksom på, at det ikke er det samme at skrue ned i dit optagerprogram, som at skrue ned på inputtet dit lydkort/audiointerface.
Waveform af en god lydoptagelse
Ovenover er et visuelt eksempel på, hvordan waveformen på en speak ser ud på din computer, når den er optaget korrekt. Det lyder sådan her:
Nedenfor ses en optagelse, der overstyret. Men hvorfor overstyrer lyden egentlig? Jo, i et digitalt miljø, er der simpelthen et loft for hvor højt lyd kan være: Dette loft hedder 0 dB, og bliver lyden højere end dette, bliver alt lyd over dette niveau simpelthen klippet væk, og altså ikke optaget. Deraf kalder man det ”clipping” eller digital overstyring.
Overstyret, eller ”clippet” lyd. Sammenlign med tidligere billede, af den gode optagelse. Når vi skruer ned på computeren, ses det, at toppen af kurverne er blevet klippet af.
Ovenfor ses en lydoptagelse, hvor inputtet har været indstillet for højt. Vi kan selvfølgelig godt skrue ned for den optagede lyd, men som animationen viser, får vi nogle underlige, flade lydkurver selvom vi skruer ned efterfølgende. Sammenlignet med det første billede af lydkurven, den gode optagelse, ligner dette nærmest isbjerge, hvor toppen er skåret af. Det ser ikke kønt ud, og lyder heller ikke godt – lyden er altså ødelagt, og vil skratte, selv når vi skruer ned. Det lyder således:
Sker det en enkelt gang eller to under dine optagelser, pyt med det, men kommer du hjem med kufferten fuld af oversavede isbjerge, er der teknisk set desværre ikke noget man kan gøre for at redde lyden.
Ligesom der er et loft, er der også et gulv, altså en grænse for hvor lavt noget kan være: Kommer du til at skrue for langt ned, vil du opleve, at du hiver en masse støj med op fra gulvet, når du efterfølgende i produktionsfasen på computeren prøver at skrue op. Støjen kan komme fra baggrundsstøj fra det miljø du har optaget i, men det kan også være støj fra selve udstyret (mikrofon/recorder):
Lav optagelse. Når vi skruer op, hives der en masse baggrundssøj med.
Ovenstående gif er et grelt og ovedrevet tilfælde, hvor inputtet har været indstillet meget, meget lavt. Det lyder således:
Man kan både se og høre hvordan stemmen bliver maskeret af baggrundsstøjen. Man kan givetvis vha. nogle såkaldte noise-reduction effekter fjerne noget af den værste støj – Men det bliver aldrig helt så godt, som hvis du havde indstillet udstyret ordentligt.
Når du har fået styr på mikrofonplaceringen, kan du prøve at tale højt eller grine ekstra højt – så får du som regel en god følelse for, hvor loftet ligger henne – og ellers er det jo bare at skrue ned, hvis pæren blinker. En god tommelfingerregel er, som nævnt, at dine peaks skal ligge på omkring -6 db.
Eksempler på dynamiske mikrofoner: Fra venstre til højre, Røde Procaster, Røde Reporter og til sidst en Shure SM58.
https://newfasttadalafil.com/ – cialis online pharmacy Yuzcbb Cialis Yfertp legal cialis vs viagra https://newfasttadalafil.com/ – buy cheap generic cialis uk
Este topic es simplemente incomparable:), me gusta.
Que palabras admirables
https://mixfilesmaker.com/