Rejs dig op og kom ud af studiet! - Nordic Podcast Academy

Gode råd til at podcaste ude fra virkeligheden i corona-tider

Langt de fleste podcasts bliver optaget i et studie med vært og gæster, der taler sammen. Disse talks fungerer godt, men det har undret os, at der ikke er langt flere podcastere, der udnytter mulighederne med at tilføre deres programmer reportage. Altså noget lyd ude fra virkeligheden. Reportageelementer højner kvaliteten af din udsendelser og er godt til at få perspektiv og miljøskildringer ind over det, man taler om.

Måske er der en smule berøringsangst i forhold til at bevæge sig ud af studiet. Det er trygt at sætte sig om bag mikrofonerne, og det er lettere at have kontrol over, hvad der skal foregå. Reportage kan være vanskeligere at lave og virke temmelig uoverskueligt: Hvor skal man starte, og hvad er vigtigst i processen, når man har besluttet sig for, hvad man gerne vil ud at optage?

Lydreportagen har altid haft trange kår, men det er blevet endnu vanskeligere det sidste år under nedlukninger og Corona-restriktioner. Selv det at have gæster i studiet er blevet en sjældenhed. De fleste udsendelser optages nu med gæster over nettet eller telefoner. Vi har vænnet os til skrattende lyd over Skype. Vi ignorerer den lille forskydelse, der nærmest ubemærket lægger en distance mellem gæst og vært og skubber lidt til den intimitet, der ellers opstår, når man sidder overfor hinanden. Værter og gæster er blevet dygtige til at forbinde sig, selv om de er på afstand. Og vores ører er blevet trænede i at skærpe lytningen og leve med, at flowet måske ikke flyder helt som det burde.

 Det er dejligt, at vi som producenter har fundet nye måder at udkomme på – og at mange nye aktører har fundet frem til at den digitale formidling via podcasts er et velegnet medie til at kommunikere på under nedlukningen. Men jeg vil kraftigt opfordre til, at vi nu, når samfundet langsomt åbner igen, også begynder at åbne vores døre og komme ud i virkeligheden igen. For det ER altså skønt at høre rigtige stemmer – optaget ude på location, hvor tingene foregår. Af en reporter, der følger med og beskriver, hvad der sker. At man kan høre at samtalen foregår ansigt til ansigt med alle de naturlige lyde, der følger med i baggrunden. 

 Vi savner så meget at høre lyden af virkeligheden. Og vi kan sagtens lave optagelser, hvor vi beskytter os selv og de medvirkende. Med regelmæssige tests, værnemidler og trådløse mikrofoner eller en lang boomstang. Og solen skinner, så der er ingen undskyldninger for at blive siddende derhjemme og interviewe over skærmen. 

Her kommer nogle anbefalinger til dig, hvis du har mod på at kaste dig ud i reportagen: målet er, at der skal være så kort fra tanke til din optagelse, udstyret må ikke stå i vejen for dit indhold.

Anskaf dig din egen optager og/eller en god mikrofon

Der er nok at holde øje med, når man er på optagelse: Kilder, der siger noget andet, end man havde forventet; en gravko buldrer voldsomt i baggrunden; en flok skoleunger, der kommer syngende forbi og støjer på ens optagelse.

 Alt sammen noget, der tager ens fokus. Derfor er det en klar fordel at kende sin optager godt, så man ikke skal bruge mere opmærksomhed end højest nødvendigt på den. 

Det kendskab får man bedst ved at have sin egen – eller som minimum bruge den samme model hver gang. Så slipper man for at sidde og rode med knapper, som man ikke er helt sikker på, hvad skal bruges til.

 Vurder hvad det er, du har brug for af udstyr, også i forhold til den genre, du primært har tænkt dig at arbejde i. Reportage kræver een slags udstyr, mens mere stilfærdige samtaler kræver noget andet. 

Der er masser af muligheder for at investere i gode optagere, som ikke koster en formue.

 Det vigtige er, at du sørger for at vælge noget udstyr, der passer til dit niveau, din interesse og viden om teknik. Der er ingen grund til at købe noget overkompliceret, hvis det kun bringer stress og manglende overblik med sig.

Langt det meste kan, især i begyndelsen, klares med en god, stabil optager, der kan tilsluttes eksterne mikrofoner. Start med en all-round mikrofon, som du kan bruge til det meste, og så kan du opgradere dit udstyr i takt med, at du får nye og mere avancerede behov. Du kan til nøds også bare vælge at investere i en god mikrofon til din telefon, men sørg for, at den kan tilsluttes med et solidt stik, som ikke bliver til en løs forbindelse lige med det samme. Det er super frustrerende at komme hjem med optagelser, der skratter eller falder ud, fordi mikrofonstikket ikke sidder ordentligt fast.

 Start som udgangspunkt med at optage i mono – og vent med stereo, til du er hjemme i de grundlæggende færdigheder. Stereomikrofoner kan være drilske, og det kan også give et større arbejde i redigeringen.

Bliv fortrolig med dit udstyr

Dit optageudstyr skal fungere som din forlængede arm, så du skal opnå en høj grad af fortrolighed med din optager. Øv dig hjemmefra. Optag dig selv, din kat eller dine børn (og gem optagelserne; de kan blive guld værd senere i livet!). Gå en tur med din optager og prøv den af i forskellige situationer, så du får stresstestet både dig selv og maskinen.

Det er vigtigt, at du ved, hvordan det ser ud og lyder, når optageren overstyrer og giver grim og skrattende lyd. Hvor langt skal du fx holde mikrofonen fra munden, hvis du pludselig får behov for at råbe eller af anden grund tale meget højt.

 Tilsvarende skal du kende mikrofonafstand i studiet, hvis du skal optage en rundbordssamtale om noget sjovt, hvor deltagerne bryder ud i høj latter, som i værste fald kan ende med at være ubrugeligt, fordi det hele er blevet til digital skratten.

Omvendt dur det heller ikke at blive forsigtig og optage al ting så lavt, at det nærmest ikke kan høres, fordi du er bange for at overstyre. Mange tror, at der bare kan skrues op for optagelsen i redigeringen, men det er meget svært at rette op på for lav lyd bagefter.

Den eneste måde at få en klar fornemmelse af niveauet er at få det prøvet af, så du er helt sikker på, hvad der kan lade sig gøre og hvad ikke.

Tjek dit udstyr

Sæt alle grundindstillinger hjemmefra og tjek, at alt virker og er ladet op, inden du skal afsted. HVER GANG!

Husk at tjekke, at du har tømt dine hukommelsekort, og at du har backet det op, du skal, så du ikke pludselig undervejs lader dig forvirre over, om noget kan slettes.

Pas på, hvis udstyret er noget, du låner eller deler med andre. Selvom det er den samme recorder, som du optog med sidste uge, kan det være der liiiige er en anden, der har været inde og pille ved grundindstillingerne i mellemtiden.

Selvom du tænker, at du kun skal lave et enkelt interview, og at der burde være plads nok på hukommelseskortet og batteri nok, så hav altid ekstra med dig. Du kan pludselig komme i en uforberedt situation, hvor du skal optage mere end forventet og løber tør.

Brug høretelefoner

Det er et must løbende at tjekke, om niveauerne på din optagelse er okay. Det skærper også din bevidsthed og dit fokus, når du hører din egen stemme og omgivelsernes lyd. Det er med høretelefonerne på, man pludselig hører de lyde, som hjernen ellers sorterer fra: et lysstofrør, der knitrer; et ventilationsanlæg, der summer; trafikstøj, der er højere, end man har lagt mærke til. Ved at have høretelefoner på signalerer du opmærksomhed og professionalitet. Lav den grundregel for dig selv, at når du optager, så er det på med bøfferne. På den måde tvinger du dig selv til at tage et aktivt valg og ikke bare lade optagelsen køre derudaf.

 Når du optager, så optager du! Hvis du er på en optagelse i et miljø, hvor der er flere mennesker, der godt kan bekymre sig for, om du går og optager dem eller ej, så kan det være en god afgrænsning, at du på forhånd siger til dem: Når jeg har hovedtelefoner på, så optager jeg til udsendelse. 

 Som med optagere behøver høretelefoner ikke at koste en formue. Det vigtigste er, at de bliver siddende og dækker dine ører (så drop de små earplugs), giver en relativt god lyd, er driftssikre og rimelig solide. Men pas godt på dem, for selv de dyre mærker kan være skrøbelige i stikkene. En gang gaffatape til at forstærke ved indgangene kan anbefales for at beskytte og undgå løse forbindelser. Og så er der jo også kommet mange trådløse muligheder på markedet.

Husk vindhætte og vær forberedt på det meste

Tænk dig godt om og tjek vejrudsigten. Blæst har ødelagt mange gode optagelser i tidens løb. Med mindre du er ude at dække en orkan, og det bidrager til din historie, at lyden er trashet, så hav altid vindhætte på mikrofonen for at undgå at vindens susen ødelægger interviewet. Der skal bare et lille vindpust til at destruere en hel optagelse.

 Husk i øvrigt også at være praktisk klædt på. Det er surt at stå på en lang reportageoptagelse i øsende regn uden regnjakke. Eller i blændende sol uden solcreme og solbriller. Eller at komme afsted i for høje sko. 

 Brug en bæltetaske eller lignende, så du altid har ekstra batterier, powerbanks, hukommelseskort eller opladere på dig. Nogle reportere har altid et umbracosæt eller en rulle gaffatape på sig. Der er en grund til, at de legendariske korrespondenter bar “reportervesten” – en armygrøn vest med masser af lommer. 

 Tjek din optagelse på stedet

Brug lige et par minutter på at tjekke, at du faktisk har optaget noget. Det er uendelig surt at komme hjem uden noget på optageren eller noget, der er for lavt eller så højt, at det ikke kan bruges. Og skulle uheldet være ude, så er det langt hurtigere at rekonstruere på stedet, mens man er i gang, end at skulle ud igen og starte forfra.

Vælg din setting og dit lydtapet

Husk at det er dig, der vælger, hvor din optagelse skal foregå. Du skal lave et interview og har sat din medvirkende i stævne på en cafe, men opdager så ved ankomsten, at kaffemaskinen larmer helt vildt. Så ikke noget med at gå på kompromis og bare gå i gang. Selvom det er bøvlet og besværligt at skulle skifte location, eller at du i værste fald bliver nødt til at aflyse eller udskyde optagelsen, så er det vigtigt, at du ikke lader dig nøjes. Du vil så bitterligt fortryde, når du kommer hjem med en utilfredsstillende optagelse, at du ikke lige tog dig tiden til at placere jer et andet sted.

Det gælder også afstanden til den medvirkende. Måske sætter personen sig naturligt i sin yndlingsstol, og selvfølgelig er det jo vigtigt, at vedkommende føler sig komfortabel i, men hvis det gør, at du sidder eller står helt skævt i forhold til din lyd, så må du rykke rundt på jer og møblerne, indtil I begge sidder optimalt. Forklar din interviewperson, at det er vigtigt for kvaliteten af optagelsen, at mikrofonen er tæt på hendes mund, og sørg for, at du selv sidder godt også. Hvis du har ondt i armen af at holde mikrofonen ud i strakt arm efter fem minutter af interviewet, kommer du til at bruge din energi og dit fokus på din arm i stedet for indholdet.

Vær opmærksom på, om der er lyde i baggrunden, der generer. Uden at blive alt for besværlig kan man godt bede sin medvirkende om at slukke for vaskemaskine eller bornholmeruret, hvis man vurderer, at lyden er mere forstyrrende end gavnlig. God stil er at man husker dem på at tænde igen, når man er færdig med at optage.

Husk også at være opmærksom undervejs. Hvis der pludselig starter et trykbord eller en kirkeklokke begynder at ringe, så lad være med at tænke: “Det går nok, jeg er næsten færdig.”

Brug tid på at holde pause i optagelsen, indtil der er ro igen. Eller til du indser, at I bliver nødt til at flytte jer eller fortsætte på et andet tidspunkt.

Husk cleansound og signaturlyde

Lad optageren køre uden snak efter interviewet, så du får tid med ren cleansound med hjem. Det kan være godt i redigeringen til at lægge under en indledende speak eller lave en flot overgang, eller bare til at maskere grimme klip. Husk også inden du afslutter din optagelse, at være opmærksom på, om der i det miljø, du optager i, er nogle særlige lyde, som du kan få brug for, når du skal redigere din udsendelse. Det er en type lyde, man kalder signaturlyde, Hvis du laver en reportage fra sømandshjemmet på Læsø, kan de skrigende måger nede på havnen være den lyd, som du vælger at bruge udsendelsen igennem for at signalere, at vi befinder os ved havet.

Lyd kan senere i redigeringen suppleres fra arkiver, men det giver større troværdighed at bruge dem, der er på stedet. Det er såmænd også nemmere end at skulle finde dem senere, så giv dig tid til at udforske lydene fra omgivelserne.

 Se arbejdet med at indsamle lyd som en lige så vigtig del af din optagelse som det faktisk fortalte, og dyrk dine udvalgte lyde ved at gå helt tæt på med mikrofonen, når du optager. Hvis du mestrer kunsten i at få udvalgt og optaget de rigtige lyde og måske bagefter også bearbejder dem, kan de egne sig endnu bedre som underlægning end et stykke musik. 

Husk at gemme lydene til fremtidig brug. Med tiden opbygger mange lydfolk deres personlige lydbiblioteker.

 Vi glæder os til at høre jeres fortællinger fra virkeligheden. 

God fornøjelse!