Podcast Camp - Uge 42, 2023

Brug efterårsferien på at lære at lave podcasts!

På Nordic Podcast Academy’s Podcast Camp får du en intens indføring i, hvad lyd egentlig er – og hvordan vi optager den. Derfra går vi videre til konceptudvikling af den podcast eller af den historie/fortælling, du vil lave og udgive. 

Mens du går i gang med at optage, så taler vi om, hvad lyd kan i en fortælling, og vi øver og træner interview – mens I laver det.

Vi lærer om værtens forskellige roller og udvikler speak, redigeringshåndværk, fortælleteknikker, dramaturgi, interview-teknikker, og vi veksler hele tiden mellem undervisning og dit arbejde på podcasten.

Podcast Campen afsluttes med en radiobiograf, hvor alle de forskellige lydfortællinger vil blive afspillet i Sound Hub Denmarks lokaler.

Hvem er Podcast Camp for?

Nordic Podcast Academy’s Podcast Camp er relevant for alle unge utrænede, der går med en podcast-spire i maven.

Det er for dig, der studerer eller dig, som er nyuddannet, på vej mod dit professionelle virke. 

Det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dit talent for at fortælle gode historier på lyd. 

Podcastbogen udleveres gratis på første undervisningsdag.

Tilmelding, pris og betingelser

Podcast Camp fra 16. – 20. oktober 2023
Max antal pladser: 12
Alder: 17-30 år

Tilmeldingsfrist

Seneste tilmeldingsfrist, og seneste frist for den fulde betaling: Fredag den 15. september kl. 12:00 

Praktiske oplysninger

Du betaler for en samlet pakke.
Pakken består af kursus og materialer, inklusive kost og logi fra mandag frokost til fredag frokost. 

Pris: 3.495,00 heraf depositum: 995,00ekskl. administrationsgebyr  
Bemærk: Depositum refunderes ikke ved efterfølgende afbud.

Når vi har modtaget din tilmelding og depositum, vil du modtage en bekræftelse på, at du er tilmeldt podcast campen. 
Når vi har modtaget den fulde betaling, vil du modtage en bekræftelse på, at du er endeligt optaget på podcast campen. 

Hvis der ved tilmeldingsfristens udløb ikke er tilstrækkeligt tilmeldte, forbeholder vi os ret til at aflyse podcast campen.
I dette tilfælde får du naturligvis refunderet det fulde beløb. 
 

Undervisningen foregår i Sound Art Lab på Peter Bangsvej 17 i Struer.

Indkvartering: Nærmere information følger

Spørgsmål?

Du er altid meget velkommen til at kontakte os på: info@nordicpodcastacademy.dk

Tilmeld dig

Undervisere på Podcast Camp:

dorte-compressor
Dorte Palle
DSC_0700r_edited
Tor Arnbjørn
Daniela
Daniela Bretes Maciel Elneff