Podcastproducent og Æteren-studerende Alina Koch om confessional journalism og kunsten at bruge sig selv i lydfortællinger.
Hvad sker der, når journalisten selv bliver hovedpersonen? Når den, der plejer at stille spørgsmålene, i stedet sætter sit eget liv i scene og deler sårbare erfaringer med publikum? Ifølge podcasttilrettelægger og Æteren-studerende Alina Koch er det en genre i vækst – og en genre, der kræver både mod, omtanke og metodisk håndværk.
I sit speciale har Alina undersøgt fænomenet confessional journalism – historier, hvor journalisten bruger sin egen fortælling som drivkraft, ofte med udgangspunkt i skam, identitet og sårbarhed. Det er fortællinger, der ikke nødvendigvis stræber efter objektivitet, men efter identifikation, autenticitet og intimitet.
“Det, der gør genren så stærk i podcast, er netop intimiteten. Fortælleren er helt tæt på – direkte i lytterens øregang. Det skaber et særligt rum, hvor det føles legitimt at være personlig,” forklarer Alina.
Hun peger på podcasts som Mellem Projekter af Lasse Dein, hvor en kvartlivskrise bliver almenmenneskelig erfaring, og Mine Smukke Veninder, hvor fortidens relationer og musikalske tidslommer bliver et spejl for nutiden. Selv har Alina lavet en podcast om sin egen dødsangst – en fortælling, hvor både barndom, forældre og fortielser spiller en rolle.
“Det var mentalt hårdt at lave,” siger hun. “Man kommer helt op i sin egen røv – og bagefter havde jeg bare lyst til at lægge det langt væk.”
Autenticitet som valuta
En vigtig pointe i Alinas arbejde er, at subjektivitet ikke er det modsatte af troværdighed – men en anden vej dertil. Når man som journalist vælger at bruge sin egen historie, gælder det om at vise flere sider af sig selv og ikke gøre sig selv til hverken helt eller offer.
“Du skal være rund. Tredimensionel. Lytteren skal kunne mærke, at du også ser dig selv udefra,” siger Alina og understreger, at netop derfor er det vigtigt at involvere andre stemmer i fortællingen: forældre, venner, eksperter – og gerne en redaktør.
Hun taler om nødvendigheden af “audio proofs” – elementer, der bekræfter fortællingen og styrker lytterens tillid: en optagelse fra et gammelt videoklip, en dagbogsnotits, en autentisk situation fanget på bånd.
“Man må ikke gøre det for nemt for sig selv. Et godt råd, jeg fik, var at opsøge situationer, hvor man er på udebane. For hvis du vil vise, hvem du er, er det der, du bliver mest ægte.”
Et spejl af samfundet
Ifølge Alina er confessional journalism ikke bare et fortællegreb, men et spejl af et samfund i forandring. Vi lever ikke længere i en tid, hvor identitet er noget givet. I stedet må vi prøve os frem, spejle os i andre og forme vores fortælling løbende.
“Vi er gået fra et moderne til et senmoderne samfund,” siger hun. “Derfor interesserer vi os også mere for det subjektive end det objektive. Vi vil høre, hvad andre føler, hvordan de navigerer, og hvordan det føles at være menneske lige nu.”
Netop derfor tror hun ikke, at AI kommer til at overtage denne genre lige foreløbig. Det kræver noget menneskeligt at sætte sig selv i spil – og noget endnu mere menneskeligt at gøre det troværdigt.
Alinas 5 gode råd til dig, der vil fortælle en personlig historie i podcastform:
1) Involver andre i fortællingen
Brug interviews med mennesker, der kender dig, så du ikke selv behøver beskrive din karakter.
2) Få en ekstern redaktør på
Du har blinde vinkler på dig selv – og det er farligt at have hele redaktionsansvaret alene.
3) Brug “audio proofs”
Klip fra dagbøger, voicemails, gamle optagelser eller autentiske situationer kan styrke din troværdighed.
4) Opsøg uforudsigelige situationer
Lad være med at iscenesætte alt. Ægthed opstår, når du ikke har fuld kontrol.
5) Overvej dine grænser – og andres
Vær bevidst om, hvem du inddrager, og hvad du udleverer. Du kan ikke tage noget tilbage, når først det er ude.
Vil du høre hele samtalen med Alina Koch?
Find den i Podcastbogen – der, hvor du lytter til dine podcasts.
Links til nævnte podcasts og uddannelse:
‘Mellem Projekter’ af Lasse Dein (DR Lyd)