Nordic Podcast Conference 2022

Så har vi fastlagt datoen for Nordic Podcast Conference 2022!

17. september 2022

Nordic Podcast Conference er Danmarks nye forum for fælleslytning og diskussion af podcasts. Vi skal diskutere indhold, lyd og de gode ideer. 

Der bliver inspirationsoplæg fra nyskabende podcaststemmer, keynote speakers fra ind- og udland og premiere på nye podcasts fra nogle af de største danske navne. 

Programmet annonceres her på siden senere på foråret.

Kom med til en dag med inspiration, intimitet, kreativitet, samhørighed, nærvær, sanselighed og masser af grin.

 For praktisk information om overnatning  mm., skriv til linda@rakkerpak.nu.

Sidste års konference 2021

Nordic Podcast Conference er Danmarks nye forum for fælleslytning og diskussion af podcasts. Vi skal diskutere indhold, lyd og de gode ideer. 

I 2021 kunne man blandt andet møde Kari Hesthamar, Norge, Robert Barkman, Sverige og Tim Hinman, fra danske Third Ear i en diskussion om den særlige nordiske podcasttone.

Vi havde også besøg af canadieren Kaitlin Prest, skaberen af intimitetspodcasten ‘The Heart’, samt amerikaneren Heather Li, skaberen af ‘It’s Nice to Hear You’ – en af 2021s mest nyskabende podcasts. 

Vinderne af Nordic True Talent 2021

Under tematikken “Vi vender virkeligheden på vrangen” udskrev vi i juli en pocastkonkurrencen Nordic True Talent for alle lydglade sjæle.  Vinderne af NORDIC TRUE TALENT er Karoline Balstrøm med podcasten Mormor. I kategorien SPECIAL MENTION løb Asbjørn Mogstad med sejren med sin originale podcast I en brystlomme.

Juryen bestod af Juryen bestod af Mia Nexø Gjelstrup, Center for Podcasting, Tim Hinman, Third Ear og Tor Arnbjørn, Rakkerpak Productions.

Udover vinderbidragenes afspilning på Nordic Podcast Conference, kan de fremover lyttes til på Radio Loud som en del af podcasten Nordic True Stories.

_L9A9894 web_edited

Karoline Balstrøm: 'Mormor'

En smuk historie der skaber mange billeder på den indre nethinde og er fyldt med gode øjeblikke. Karoline er en fremragende fortæller, der dramaturgisk arbejder skønt med teaser og en overraskende afslutning. 

Historien er dramaturgisk velkomponeret og gør flot brug af arkivklip, som bliver mixet med fint klippede speaks i en god rytme. 

Hun har stort potentiale som lyd-fortæller og er helt sikkert et talent i udvikling.

_L9A9909 web_edited

Asbjørn Mogstad: 'I en brystlomme'

Asbjørn har begået en original historie, som har en freshness i sin form, man sjældent hører. Vi kommer med ind i lukket verden og har ikke lyst til at skulle ud af den igen.

Han er sansende og legende og autentisk i sit formsprog – samtidig med at den historien en skøn skævhed i sig.